NY SAUER 101!

Sauer har lanceret en helt ny riffel, der går under betegnelsen 101.

Se venligst film sekvenser over den nye Sauer 101 samt de andre modeller i Sauer programmet herunder:

KLIK HER:           http://2.sauer.de/de/sauer/sauer-tv.html

Old school. New rules.

Så er den her! Sauers længe ventede riffel i den lavere ende af prisskalaen – Model 101 – blev introduceret for pressen den 7. marts forud for IWA messen i Nürnberg.

Lad det være sagt med det samme: På trods af den lave pris, er der ikke et  ”billigt” skær over den nye Sauer. At S 101 på mange måder fremstår som en traditionel cylinderlåsriffel, skal man ikke lade sig narre af. Der er nemlig tænkt over detaljerne og under overfladen gemmer 101’eren på adskillige innovative finesser, som sætter helt nye standarder for rifler i denne prisklasse.

S 101 er udstyret med en matchpibe der er krympet fast i låsestolen, hvilket giver en helt spændingsfri samling. Der er udviklet en ny stabil bedding – EVER REST – som isolerer lås og pibe effektivt fra skæftet i al slags vejr. Aftrækket i matchkvalitet er helt uden slæb og går med stor nøjagtighed ved 900 g. tryk på den ekstra brede aftrækker. Alle disse detaljer gør tilsammen S 101 til en præcisionsriffel uden lige. Desuden er riflen udstyret med en nyudviklet helt lydløs ergonomisk velplaceret DURA SAFE sikring, som virker direkte på slagstiften. Våbnet kan aflades i sikret tilstand. Skæftet er udformet, så det mindsker rekylpåvirkningen af skytten og det kan bruges af både højre- og venstreskytter. Alt i alt en ulv i fåreklæder – langt farligere end den ser ud! Men helt ærligt – du havde vel ikke forventet dig andet end det bedste fra Sauer?

Prisen på S 101 med kunststofskæfte starter ved kun kr. 11.750. Med nøddetræsskæfte starter prisen ved kr. 13.300. Kom ind i din nærmeste Jaguarforretning og se på den nye S 101. Vi har riflerne på lager fra primo april – og det er tilladt at kigge med fingrene….